I alt 14 personer mistede livet, da hætteklædte mænd bevæbnet med pistoler angreb spillerne på banen ved en amatørfodboldkamp i Honduras' næststørste by San Pedro Sula. Det oplyser myndighederne i landet.
- Der var 14 personer på fodboldbanen i boligområdet ved Felipe Zelaya. Nogle personer dukkede op og begyndte at skyde på dem. 10 af dem blev dræbt på stedet, siger politikommissær Leonel Sauceda.
Yderligere fire af ofrene fra angrebet blev efterfølgende transporteret til et nærliggende hospital, men de døde kort efter ankomsten.
Ifølge en talsmand fra politiet i San Pedro Sula stod mellem fem og otte personer bag angrebet. Myndighederne i landet mener, at angrebet kan skyldes en konflikt mellem kriminelle.
Honduras er på vej til at slutte året med verdens højeste mordrate - med en sats på 78,8 mord per 100.000 personer i landet, lyder det i rapport fra Honduras regering.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde