Hague: Assange kommer ikke til Ecuador
Den britiske udenrigsminister, Villiam Hague, siger, at grundlæggeren af den afslørende internetside Wikileaks, Julian Assange, ikke får frit lejde til at rejse til Ecuador, der torsdag lovede Assange politisk asyl.
Den britiske regering har til hensigt at udlevere Assange til Sverige, hvor anklagemyndigheden vil afhøre ham i forbindelse med anklager om seksuelle overgreb på to kvinder i 2010.
- Vi tillader ikke fri passage for Assange, så han kan komme til Ecuador og dermed undgå en juridisk proces, siger William Hague.
Assange befinder sig i øjeblikket på Ecuadors ambassade i London, og han ønsker at rejse til det sydafrikanske land, efter at det har tildelt ham politisk asyl.
- Vi er fast besluttet på, at Assange skal udleveres til Sverige. Storbritannien anerkender ikke princippet om diplomatisk asyl, forsætter Hague, der føjer til, at sagen om Assange kan trække i langdrag.
Han siger desuden, at de britiske myndigheder ikke har planer om at storme Ecuadors ambassade i London, sådan som der har været rygter om.
I USA siger en talsmand for den amerikanske regering, at den ikke lægger pres på den britiske regering for at få den til at anholde Assange og udlevere ham til USA.
Assange vil ikke til Sverige, fordi han frygter, at Sverige vil udlevere ham til USA, som vil have fat i ham, fordi han har offentliggjort hemmeligt stemplede dokumenter.
- Dette er en sag for de involverede lande. Vi har ikke planer om at blande os, siger en talsmand for udenrigsministeriet i Washington.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned