Haitis premierminister forlanger mere information om den udenlandske nødhjælp, der er blevet givet til hans jordskælvsramte hjemland. Jean-Max Bellerive anmoder også om, at den haitianske regering involveres i genopbygningen af østaten.
Samarbejde med Haitis magthavere er et følsomt emne for de internationale donorer, der betragter korruption som et kæmpe problem hos centralmagten.
Jordskælvet, der ramte Haiti 12. januar, kan have kostet op til 300.000 mennesker livet.
Bellerive fordømmer manglen på koordinering af nødhjælp med regeringen, men han vil dog ikke gå så langt som at forlange, at al bilateral hjælp skal kanaliseres gennem magthaverne.
- Vi ved ikke hvem, der har givet penge til NGO'erne og hvor mange penge, der er blevet givet... I øjeblikket har vi ingen koordinering eller sammenhængende politik i forhold til, hvordan vi hjælper befolkningen, siger han.
Premierministerens kritik falder, mens EU's udenrigschef, Catherine Ashton, er på besøg i Haiti. Hendes besøg fokuserer på behovet for genopbygning forud for en international bistandskonference til fordel for Haiti.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde