Gaderne i Haitis hovedstad Port-au-Prince er fyldt med mennesker, der alle beder om hjælp. Når de søger hvile, dækker de sig med plastikposer, eller hvad de kan finde - de tør ikke gå ind i de huse, der står tilbage efter tirsdagens jordskælv.
Sådan lyder den tragiske øjenvidneberetning fra Stefano Zannini, leder af Læger Uden Grænser i Haiti. Overlevende fra jordskælvet er stadig i fare for at dø af deres skader på grund af mangel på lægehjælp, fortæller han.
Læger Uden Grænser har indtil videre behandlet og stabiliseret 1500 ofre for jordskælvet. Organisationen er nu begyndt at operere jordskælvsofrene på Choscal Hospital i bydelen Cite Soleil, og der flyves flere sygeplejersker og læger ind i landet for at hjælpe.
Men de levende trues også af de døde. Der er en overhængende fare for epidemier i Haiti, fordi ligene af ofrene for jordskælvet fortsat fylder gaderne i Port-au-Prince, skriver organisationen ActionAid, som Mellemfolkeligt Samvirke er en del af, i en pressemeddelelse.
- Det er meget farligt at have ligende liggende, især når de overlevende lever på gaden, understreger Stefano Zannini.
Det er Haitis regering, der skal fjerne de døde.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde