Haitis præsident, René Préval, har udpeget Jean-Max Bellerive til ny premierminister i den caribiske østat, oplyser en senator fra regeringspartiet.
Bellerive, som er minister for planlægning og udvikling, træder i stedet for Michèle Pierre-Louis, som blev stemt fra embedet af Haitis senat tidligere fredag.
Årsagen til afsættelsen af Pierre-Louis skal angiveligt være hendes mislykkede økonomiske politik i det fattige land. Afstemningen blev gennemført kort efter midnat fredag efter en ti timer lang debat.
18 af landets 29 senatorer stemte for at afsætte den økonomiuddannede Pierre-Louis, som har ledet landet i et års tid.
Østaten i Det Caribiske Hav kæmper mod dyb fattigdom og høj korruption.
/ritzau/Reuters
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned