Haitis præsident, René Preval, vil i denne uge fortælle USA's præsident, Barack Obama, at fødevarehjælpen til det jordskælvsramte Haiti skal stoppe for at undgå at skade landets økonomi.
De to præsidenter mødes onsdag i Det Hvide Hus i kølvandet på jordskælvet den 12. januar, der ifølge Haitis regering kostede 230.000 mennesker livet.
Nødhjælp som mad og vand har været en livline for over 1,2 millioner mennesker, der mistede deres hjem ved jordskælvet. Men ved et pressemøde mandag lod Preval forstå, at nødhjælpen på sigt kan ødelægge Haitis økonomi.
- Hvis de bliver ved med at sende nødhjælp fra udlandet, vil det betyde konkurrence for Haitis egen produktion og Haitis handel, sagde Preval.
Haitis præsident beder i stedet om hjælp til at genopbygge landet og til at skabe arbejdspladser i landet, hvor en stor del af befolkningen var arbejdsløse allerede inden jordskælvet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde