Haj angriber to australske drenge tre meter fra kysten
Myndighederne har udsendt et varsel om hajer på den australske vestkyst efter et angreb på to drenge. Foto: Scanpix/Peter Parks/arkiv
Scanpix/Peter Parks/arkiv
Der er udsendt et varsel om hajer på den australske vestkyst efter et formodet angreb på to drenge.
To australske drenge formodes onsdag aften at være blevet udsat for et hajangreb på den australske vestkyst.
Drengene er omkring ti år, og de pådrog sig begge skader på benene med få minutters mellemrum. De befandt sig blot tre meter fra kysten, da de blev angrebet ved Watermans Bay Beach i det nordlige Perth.
- De to personer forlod stranden, og deres skader blev behandlet af en læge, oplyser myndighederne i staten Western Australia.
Drengene var efter angrebet hverken i stand til at beskrive, hvilken type haj de var blevet angrebet af, eller hvor stor en haj der var tale om. Det rapporterer det lokale medie PerthNow.
Efter angrebet er der torsdag blevet udstedt et varsel om hajer i området.
Sidste år blev der registreret i alt seks angreb i Western Australia. På tværs af hele Australien blev der i 2017 registreret 15 angreb.
En 17-årig pige blev sidste år dræbt, da hun surfede ved statens sydkyst. Yderligere to personer blev såret i Western Australia i 2017.
I alt er 15 personer blevet dræbt af hajer i staten siden 2000.
De seneste 100 år er der blevet registreret 567 uprovokerede hajangreb i hele Australien. 134 mennesker er blevet dræbt, mens 320 er blevet såret.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde