Haj dræber strandgæst i Californien
Et fatalt hajangreb har tirsdag kostet en mand livet i Californien, da han blev lemlæstet ved en populær surferstrand på den amerikanske vestkyst.
Surf Beach, der ligger ved flybasen Vandenberg, er nu lukket af med rød-hvide advarselsskilte efter angrebet, som er det andet på to år, der har krævet menneskeliv.
Ifølge BBC er ofret denne gang en 38-årig mandlig surfer. Tv-stationen rapporterer, at en af hans venner svømmede hen for at hjælpe og hive ham op af vandet efter hajangrebet, som fandt sted om morgenen.
Der blev ringet 112 og ydet livreddende førstehjælp på stedet, men det viste sig forgæves, og han blev erklæret død af redningsfolkene, da de ankom til stedet.
- Det er et bekræftet hajangreb og et bekræftet dødsfald, fortæller talskvinde Melissa Jaramillo fra politiet i havnebyen Santa Barbara.
På den selvsamme strand i Californien blev den unge surfer Lucas Ransom i oktober 2010 angrebet af en stor hvidhaj og døde senere af blodtab. Ifølge en af hans venner, som var vidne til episoden, var hajen mere end fem meter lang.
Hvert år finder der dødelige hajangreb sted på den amerikanske Stillehavskyst ifølge gruppen Shark Research Committee, som dokumenterer hændelserne.
Oftest er det surfere, som bliver angrebet - og oftest er det store, hvide hajer, som angriber, lyder det.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde