Eftersøgningshold har fundet halen af det aldrende Antonov 24-passagerfly, der i mandags styrtede ned i bjergene nær Afghanistans hovedstad, Kabul.
Flyet havde 43 mennesker om bord, herunder tre briter og en amerikaner, og alle frygtes omkommet.
Der er ikke nyt om resten af flyet.
Halen blev fundet omkring 20 kilometer nord for Kabul af eftersøgningshold fra Nato og den afghanske hær.
- Den internationale styrke har bragt os fotos af flyets hale, siger Nangyalai Qalatwat, en talsmand for transportministeriet.
Han tilføjer, at logoet Pamir, selskabet, der ejer flyet, står på den fundne hale.
Talsmanden siger, at flere eftersøgningshold er på vej til stedet, hvor halen blev fundet.
Indtil nu har sne og tåge besværliggjort eftersøgningen efter såvel eventuelt overlevende som vraget.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker