Halvdelen af 842 inviterede til Oscar Akademiet er kvinder
Lady Gaga (til venstre) og Bradley Cooper (til højre) stjal scenen til Oscar-showet i februar, hvor parret på romantisk vis sang storhittet "Shallow" fra filmen "A Star Is Born", som de begge medvirkede i. Foto: Mike Blake/Reuters
Mike Blake/Reuters
Af de 842 inviterede nye medlemmer til Oscar Akademiet er halvdelen kvinder, og knap 30 procent er farvede.
Oscar Akademiet inviterer 842 nye medlemmer, hvoraf halvdelen er kvinder.
Det er første gang nogensinde, at andelen af inviterede kvinder runder 50 procent, skriver nyhedsbureauet AFP.
I over halvdelen af Akademiets afdelinger, herunder afdelingerne for instruktører, producere og forfattere, er der inviteret flere kvinder end mænd.
Akademiet er i mange år blevet beskyldt for ikke at være mangfoldigt nok med henblik på køn og etnicitet blandt medlemmerne.
I 2015 og 2016 fik Oscar-showet tilnavnet "Oscar So White", som var en reference til de mange hvide nominerede i skuespillerkategorierne.
I år er knap 30 procent af de 842 inviterede medlemmer fra 59 lande farvede.
Siden 2015 er andelen af farvede steget fra 8 til 16 procent.
Derudover er andelen af kvinder i Akademiet steget fra 25 procent til 32 procent.
Blandt de nyligt inviterede er stjerner som Lady Gaga, Adele, Claire Foy og "The Square"-skuespilleren Elisabeth Moss, der lige nu er aktuel i tv-serien "The Handmaid's Tale".
Det præcise antal af medlemmer i Akademiet er ukendt. Tidligere var der en begrænsning på 6000 medlemmer, men tallet kan nu være op mod 9000, skønner AFP.
Det er ikke usædvanligt, at danske filmfolk bliver inviteret med i Akademiet. I 2016 blev ti danske filmfolk indlemmet, herunder filminstruktørerne Nicolas Winding Refn og Tobias Lindholm.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde