Halvdelen af Norges nye biler ventes i år at være elbiler
Den store succes for elbiler i Norge skyldes, at der er langt færre afgifter på denne type biler. Men også at der er skabt en infrastruktur for elbiler, herunder flere tusinde ladestandere rundt om i landet. (Genrefoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Den enorme efterspørgsel på elbiler i Norge er en udfordring for importørerne og forhandlere af biler i Norge.
I 2019 vil over halvdelen af alle solgte nye biler i Norge være rene elbiler. Det siger forbrugerorganisationen Norsk Elbilforening.
Samme forventning har bilforhandlere rundt om i landet.
Det giver Norge en enestående placering i Europa. Ingen andre europæiske lande har med så stor fart fået indfaset elbiler i bilparken.
Helt i bund ligger Danmark, hvor salget af nye elbiler var under 1600 i 2018.
- Det er første gang, vi kommer til at passere 50 procents markedsandel for nye elbiler. Det er ny rekord, siger kommunikationschef Petter Haugneland i Norsk Elbilforening til NRK.
- I 2018 passerede vi 30 procent. Hvis halvdelen af alle nye biler, som sælges i 2019, er nuludslipsbiler, er det helt utroligt, siger han.
Men mange bilforhandlere siger, at de kan få svært ved at følge med efterspørgslen.
- Problemet er, at fabrikkerne ikke kan klare at producere nok for enkelte mærker, og det er usikkert, hvor meget der skal produceres, siger Morten Sogn, markedschef i Gumpens Auto Vest i Kristiansand.
Han oplyser, at i Volkswagen Norge planlægger man at sælge 24.000 biler i år. Heraf vil 14.000 være rene elbiler.
Sogn fortæller, at der lige nu er 35.000 kunder i Norge, som har bestilt og venter på deres nye elbil.
- Nogen må vente længe, siger han.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde