Selvstyrepræsident Mahmoud Abbas' anmodning til FN om at give medlemskab til en palæstinensisk stat er "uden substans", mener den islamistiske Hamas-bevægelse, der sidder på magten i Gazastriben.
Det lille landområde udgør sammen med Vestbredden, hvor Abbas regerer, de palæstinensiske områder.
- Abbas' tale i FN var en følelsesladet tale, der formåede at fremstille den palæstinensiske lidelse, siger Hamas-talsmand Sami Abu Zuhri.
- Men han formåede ikke at drøfte, hvordan man kan konfrontere besættelsesmagten, og han knyttede samtidig FN-anmodningen sammen med forhandlinger med besættelsesmagten, hvilket gør det til at skridt uden substans, tilføjer han.
Taher al-Nunu, der er talsmand for Hamas-regeringen i Gaza, kritiserer også Abbas' tale for at søge tilbage til en form for forhandling med Israel.
Al-Nunu ser en modsætning mellem den palæstinensiske virkelighed og de løsninger, Abbas fremlægger, mener talsmanden.
- Han diagnosticerer virkeligheden godt, men siger, at han er fast besluttet på at vende tilbage til forhandlingerne og anerkendelse af den israelske besættelse, siger al-Nunu.
- At finde sterile løsninger opfylder ikke det palæstinensiske folks krav, mener han.
Hamas siger, at Abbas' palæstinensiske selvstyremyndighed ikke har spurgt bevægelsen om dens holdning til planerne om at søge FN-medlemskab.
Den islamistiske bevægelse har ikke direkte modsat sig strategien, men har sagt, at den ikke mener, at det vil føre til noget konkret i retning af at afslutte den israelske besættelse.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde