Den militante fløj af den islamiske gruppe Hamas ophæver den to-år lange våbenhvile med Israel, ifølge en meddelelse tidligt lørdag. Beslutningen er taget som følge af torsdagen og fredagens israelske luftangreb på Gazastriben.
Angrebene har kostet mindst syv personer livet.
- Våbenhvilen med fjenden eksisterer ikke længere, oplyser Hamas-fløjen i et radiotransmitteret budskab, ifølge CNN.
Meldingen om, at Hamas ikke længere føler sig forpligtet over for aftalen, der har været i kraft siden afslutningen af en væbnet konflikt i begyndelsen af 2009, kan få konflikten med Israel til at eskalere. Den militante fløj opfordrer i meddelelsen til kamp mod Israel.
- Vi opfordrer alle grupperinger til at stå sammen mod de kriminelle overgreb fra den israelske besættelsesmagt, lyder det fra Ezzedine al-Qassam Brigaden, som den militante bevægelse kalder sig.
Til trods for den omtalte våbenhvile har Hamas siden 2009 flere gange gennemført angreb mod israelske interesser som svar på det, bevægelen betegner som "israelske aggressioner".
Gentagne gange har der være skyderier og angreb mellem parterne, skriver CNN.
Fredag mistede mindst syv palæstinensere livet, da israelske fly gennemførte flere angreb på Gaza by.
Angrebene er en gengældelse for drabene på otte israelere torsdag i Negevørkenen tæt på grænsen til Egypten. Palæstinensere stod bag det væbnede angreb, ifølge Israel.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker