Hamas-chef: Israel vil aldrig besejre Gaza
Hamas vil fortsætte sin kamp mod Israel, lover bevægelsens leder, Khaled Meshaal, efter Israel har indledt en militær offensiv mod militante palæstinensere i Gazastriben.
- Mænd og kvinder i Palæstina, vi fortsætter modstanden, fastslår Meshaal, der torsdag var til møde med islamiske ledere i Sudans hovedstad, Khartoum.
- Fjenden er svag og kan ikke besejre Gaza, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP og tilføjer, at Israel ikke er en "legitim enhed".
Meshaal fordømmer samtidig Israels drab på den islamistiske bevægelses militære chef, Ahmed al-Jaabari, onsdag.
Siden da har militante palæstinensere i Gaza affyret mere end 250 raketter over grænsen til Israel, siger en israelsk kilde til AFP.
På israelsk side meldes tre dræbt, mens dødstallet i Gaza torsdag eftermiddag var oppe på 15, oplyser palæstinensiske læger.
Omkring 150 palæstinensere er såret i de første 22 timers israelske luftangreb.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker