Hamas: En sejr for palæstinenserne
Selvom Hamas-bevægelsen tidligere har været imod de palæstinensiske bestræbelser på at opnå en forfremmelse i FN, så ser islamisterne nu Generalforsamlingens ja som en triumf.
- Det er en ny sejr på vejen til befrielsen af Palæstina, og vi lykønsker os selv, siger Hamas-talsmand Ahmed Yussef.
- I Hamas ser vi dette som en delt præstation, der kaster glæde på vores folk, tilføjer han.
Indtil denne uge har Hamas-lederskabet i Gazastriben ellers været modstander af præsident Mahmoud Abbas' forsøg på at sikre en observatørstatus i FN til palæstinenserne. Abbas er leder af Hamas' politiske modstandere, Fatah.
Men så erklærede leder af Hamas' politbureau Khaled Meshaal sin støtte til FN-resolutionen, og siden fulgte flere andre eksil-Hamas-ledere trop. Til sidst valgte også Gaza-regeringen at give Abbas' bestræbelser en lunken opbakning.
Højtstående Hamas-medlem i eksil Izzat al-Rishq udtrykte natten til fredag sin begejstring på Facebook over afstemningen.
- Vi byder FN's Generalforsamlings beslutning om at tildele Palæstina observatørstatus som ikke-medlemstat velkommen, og vi ser det som en gevinst for vores folk, selvom Palæstina fortjener mere end det, skriver han.
Hamas har kritiseret Abbas for at gå til FN uden først at konsultere med de øvrige palæstinensiske politiske bevægelser.
Hamas har også advaret om, at resolutionen kan true palæstinensernes rettigheder.
Iagttagere ser nu tegn på, at den islamiske gruppe kan være klar til en ny runde af forsoningssamtaler med Abbas' Fatah-bevægelse.
Abbas har sagt, at sådanne samtaler er hans førsteprioritet efter FN-afstemningen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker