Hamas hævder at militærchef er i god behold efter israelsk angreb
Teltlejren blev ramt i det israelske angreb i Khan Younis lørdag formiddag. Foto: Mohammed Salem/Reuters
Ved angreb på Khan Younis i Gaza lørdag var målet ifølge Israel at dræbe Hamas-lederen Mohammed Deif.
Et højtstående Hamas-medlem hævder, at Mohammed Deif, der er leder af Hamas' militære gren, er i god behold.
Meldingen kommer, dagen efter at Israel iværksatte et omfattende angreb på byen Khan Younis i Gaza, hvor målet netop var at dræbe Mohammed Deif.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Mindst 90 personer mistede livet i angrebet, og yderligere mindst 289 blev såret. Ifølge Hamas var de alle civile.
- Hærfører Mohammed Deif har det godt og fører tilsyn med Hamas' militære grens operationer, siger Hamas-medlemmet, som ikke står frem med navn.
Israel har hverken be- eller afkræftet, at Deif stadig skulle være i live.
Det israelske militær har blot oplyst, at målet for angrebet var Muhammed Deif, og at angrebet var rettet mod et indhegnet område, hvor Hamas' medlemmer opholder sig.
Det Hamas-kontrollerede sundhedsministerium i Gaza fortalte dog lørdag, at det var en teltlejr, der blev ramt.
Mohammed Deif har i årevis stået øverst på Israels liste over eftersøgte personer og er mindst syv gange tidligere blevet forsøgt slået ihjel af Israel.
Han har været leder af al-Qassem-brigaderne, der er Hamas' militære afdeling, siden 2002.
Allerede i midten af 1990'erne kom han i de israelske myndigheders søgelys, da han blev sat i forbindelse med en række selvmordsangreb i Israel.
Mohammed Deif menes at være én af hjernerne bag Hamas' overraskelsesangreb på Israel 7. oktober sidste år.
Ud over Mohammed Deif forsøgte det israelske militær lørdag at dræbe Rafa Salameh, der hidtil har været leder af Hamas' Khan Younis-brigade.
Kilder i Hamas oplyser søndag ifølge den israelske avis Haaretz, at Salameh døde i angrebet.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker