Hamas har henrettet fem palæstinensere i Gazastriben
Søndag morgen blev der eksekveret dødsstraffe mod to personer, som var dømt for at samarbejde med Israel, og tre andre, som var dømt for kriminalitet, hedder det i en presseerklæring fra Hamas, som kontrollerer Gazastriben og Gaza By. (Arkivfoto). Foto: Mohammed Salem/Reuters
To af de fem henrettede havde angiveligt givet oplysninger til Israel, oplyser den islamistiske gruppe.
Den militante islamistiske organisation Hamas siger, at den søndag har henrettet fem palæstinensere i Gazastriben - deriblandt to mænd, som skal have samarbejdet med Israel.
- Søndag morgen blev der eksekveret dødsstraffe mod to personer, som var dømt for at samarbejde med besættelsesmagten, og tre andre, som var dømt for kriminalitet, hedder det i en presseerklæring fra Hamas.
De tre, som blev dømt for kriminalitet, skal have begået drab.
De to, som Hamas mener samarbejdede med Israel, var en mand i 40'erne og en mand i 50'erne.
Den ældste af dem skal have givet israelere informationer om Hamas-medlemmer og om placeringer af raketaffyringsramper. Disse informationer skal være givet i 1991.
Manden i 40'erne skal i 2001 have givet Israels efterretningstjeneste informationer, som førte til "martyrdøden" for indbyggere i Gaza, siger Hamas.
De to mænd var begge medlemmer af palæstinensiske sikkerhedsstyrker. De blev skudt, mens de tre andre blev hængt.
Hamas henrettede senest palæstinensere fra Gaza i 2017. Dengang blev tre mænd henrettet, efter at de skal have medvirket til drabet på en Hamas-leder.
Tidligere har Hamas henrettet flere andre personer for angiveligt samarbejde med Israel.
Hamas er den næststørste palæstinensiske organisation efter Fatah - den politiske bevægelse, hvor den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas er frontfigur.
Hamas tog magten i Gazastriben i 2007, hvor det kom til væbnet konflikt mellem palæstinenserne i Fatah og Hamas.
Hamas anses for at være en terrororganisation af USA, EU og Israel.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker