Hamas henretter to mænd for samarbejde med Israel
Den palæstinensiske gruppe Hamas har henrettet to mænd ved hængning, efter at en militærdomstol har slået fast, at de har samarbejdet med Israel.
Den palæstinensiske gruppes regering i Gaza fortæller i en pressemeddelelse, at straffen er sket "i henhold til palæstinensisk lov", og de to mænd beskyldes for at have "samarbejdet med besættelsesmagten".
Regeringen identificerer de to "kollaboratører" som AG på 49 år og HK på 43 år.
En militærdomstol i Gaza dømte de to mænd "til døden ved hængning, efter at en domstol har fældet dom over dem på baggrund af sigtelser om kollaboration med en ondsindet fremmed magt".
De har været involveret i "drab og spionage i over 10 år."
En række repræsentanter fra civile organisationer overværede henrettelserne, hedder det i pressemeddelelsen.
I april 2012 blev tre mænd henrettet i en sag, der ligeledes handlede om samarbejde med Israel.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde