Det palæstinensiske lokalvalg i oktober bliver kun afholdt på Vestbredden, da Hamas hindrer forberedelserne i Gazastriben.
De palæstinensiske selvstyremyndigheder bekræfter onsdag, at valget bliver begrænset til Vestbredden og giver Hamas skylden. Den islamiske bevægelse har lagt forhindringerne i vejen for forberedelserne i Gaza, siger myndighederne.
- Vi fordømmer Hamas for at have hindret valgkommissionen i at gøre sit arbejde i henhold til loven. Derfor er der ikke længere tid til at afholde valget, siger selvstyret i en erklæring.
- Vores medarbejdere kan ikke arbejde, fordi deres kontorer er lukkede, og de (Hamas, red.) har konfiskeret vores biler, siger et medlem af valgkommissionen.
Sagen blev drøftet i regeringen onsdag, efter valgkommissionen gjorde det klart, at det var umuligt at gennemføre valget i Gazastriben.
Hamas forsvarer sig med, at Fatah-bevægelsen, der udgør den palæstinensiske selvstyreregering, ikke har reformeret valgkommissionen i henhold til en forsoningsaftale, som parterne indgik i maj.
- Den centrale valgkommission bør udnævnes gennem et konsensus blandt de palæstinensiske fraktioner i henhold til forsoningsaftalen fra Kairo, siger Hamas-talsmand Sami Abu Zuhri.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker