Hamas indgår samarbejdsaftale med flere palæstinensiske grupper
Kinas udenrigsminister, Wang Yi (i midten), ses her med Fatahs udsending Mahmud al-Aloul (til venstre) og den højtstående Hamas-embedsmand Musa Abu Marzouk (til højre). Foto: Pedro Pardo/Ritzau Scanpix
De bitre rivaler Hamas og Fatah er blevet enige om at begrave stridsøksen. Sammen med andre palæstinensiske grupper vil de nu styrke den palæstinensiske enhed.
Ritzau RitzauMurat Tamer, Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
De palæstinensiske fraktioner Hamas og Fatah har underskrevet en erklæring i den kinesiske hovedstad, Beijing, om at afslutte deres årelange splittelse.
Grupperne er blevet enige om at "afslutte splittelsen og styrke den palæstinensiske enhed" ifølge den kinesiske statslige tv-station CCTV.
Også 12 andre palæstinensiske organisationer har skrevet under.
Udmeldingen kom tirsdag. Forhandlingerne begyndte i Beijing søndag.
Alle parterne vil tilsyneladende arbejde hen imod en samlingsregering, der omfatter alle politiske fraktioner.
Annonce
Kinas udenrigsminister, Wang Yi, var vært for den højtstående Hamas-embedsmand Musa Abu Marzouk, Fatah-udsendingen Mahmud al-Aloul og udsendinge fra de andre palæstinensiske grupper.
Wang Yi har sagt, at parterne er blevet enige om at nedsætte en "midlertidig national forsoningsregering", der skal styre Gaza efter den igangværende krig.
On July 23, Fatah and Hamas, along with all 14 Palestinian factions, signed the Beijing Declaration at the closing ceremony. Chinese Foreign Minister Wang Yi and faction representatives were present. The dialogue was held from July 21 to 23 in Beijing. pic.twitter.com/WILjJ3DqzY
- Vi siger, at vejen til at fuldføre denne rejse er national enhed. Vi er forpligtet til national enhed, og vi opfordrer til det, lød det fra Musa Abu Marzouk fra Hamas efter mødet med Wang Yi og de andre udsendinge.
De palæstinensiske grupper mødtes i Beijing ni måneder inde i en krig, der blev udløst, efter at Hamas angreb Israel den 7. oktober sidste år.
Knap 1200 personer blev dræbt i angrebet - de fleste civile - ifølge israelske opgørelser.
Hamas tog desuden over 200 gidsler. Flere af dem er siden blevet frigivet, men ifølge det israelske militær er der stadig over 100 gidsler i Gaza.
Israels militære offensiv i Gaza har indtil videre kostet mere end 38.000 personer livet - de fleste civile. Det fremgår af tal fra de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder i Gaza.
Mødet blev afholdt, mens internationale mæglere forsøger at nå frem til en våbenhvileaftale for Gaza.
Den seneste udmelding fra USA's udenrigsminister, Antony Blinken, er, at en våbenhvile i Gazastriben og frigivelse af de gidsler, som Hamas tog, er inden for rækkevidde.
Den igangværende krig mellem Israel og Hamas blev udløst, efter at Hamas angreb Israel den 7. oktober sidste år. Israel har siden krigens start kastet titusinder af bomber over Gaza. (Arkivfoto). Foto: Eyad Baba/Ritzau Scanpix
Stormagterne - herunder USA, der er Israels vigtigste støtte - har forsøgt at forestille sig scenarier for, hvordan Hamas-kontrollerede Gaza skal styres, når krigen er slut.
Annonce
Hverken Israel eller USA vil godkende en plan for efterkrigstiden, der omfatter Hamas, som er på USA's og EU's terrorlister.
USA er ikke den eneste stormagt, der spiller en aktiv rolle i konflikten mellem Israel og Hamas.
Kina har forsøgt at spille en mæglerrolle i konflikten, der er blevet yderligere kompliceret af rivaliseringen mellem Hamas, som styrer Gazastriben, og Fatah, som delvist styrer Vestbredden, der har været besat af Israel siden 1967.
Hamas og Fatah har været bitre rivaler, siden Hamas i 2006 vandt valget i Gaza, og Hamas-krigere året efter smed Fatah ud af Gazastriben efter et blodigt opgør.
Hamas er ikke medlem af PLO, der er palæstinensernes højeste beslutningstagende organ.
Tidligere forsøg på forsoning er fejlet mellem parterne, der i stigende grad er blevet opfordret til at begrave stridsøksen, siden Hamas angreb i oktober.
Mere end 1200 mennesker blev dræbt, da Hamas angreb Israel den 7. oktober 2023. Hamas tog også over 200 gidsler, der blev tvunget med til Gaza. (Arkivfoto). Foto: Nir Elias/Reuters
Krigen mellem Israel og Hamas har også øget volden på Vestbredden, hvor Fatah har base.
Israel har sat som mål at blive ved med at kæmpe, indtil Hamas er blevet helt udslettet.
Det er uklart, om aftalen i Beijing mellem de palæstinensiske grupper kan holde i længden.
Men indtil videre lader det til, at Kina er den eneste stormagt, som kan skabe noget, der ligner en forsoning mellem de palæstinensiske rivaler.
Annonce
Kina har historisk set sympatiseret med den palæstinensiske sag og har - ligesom blandt andet USA og EU - støttet en tostatsløsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt.
/ritzau/AFP
Forskel på Hamas og Fatah
* Ideologi:
Hamas er islamister, og Fatah er sekulære.
* Strategi mod Israel:
Hamas' strategi er væbnet modstand, mens Fatah vil forhandle.
* Mål:
Hamas skriver i sit charter, at bevægelsens mål er at bekæmpe den jødiske stat Israel for at skabe et uafhængigt Palæstina.
Fatah vil etablere et palæstinensisk styre ad diplomatisk vej, men organisationen har ikke altid været ikkevoldelig.
Kilder: Den Store Danske, AFP og Al Jazeera.
/ritzau/
14 palæstinensiske organisationer - deriblandt rivalerne Hamas og Fatah - har underskrevet en erklæring i Kinas hovedstad, Beijing, om at "afslutte splittelsen og styrke den palæstinensiske enhed". Foto: Pedro Pardo/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Bridgerton-seriebanger på lollandsk
Shelter brændt ned: Politiet efterforsker som brandstiftelse
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Så du det også? Derfor fløj stort amerikansk fly lavt over LF
Dronning Mary deltager i afsløring på Lolland
Mest læste artikler
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Lokal svineproducent frygter ny kurs: - Så må vi lukke produktionen
Indisk milliardær forpagter ikonisk kro
De flyttede fra København til Lolland – og vil aldrig væk igen
Dronning Mary deltager i afsløring på Lolland