Hamas og Israel er enige om våbenhvile
Hamas og Israel er enige om en våbenhvile i Gaza-konflikten, siger palæstinensiske og israelske embedsmænd med kendskab til forhandlingerne til nyhedsbureauet Reuters.
Oplysningen bekræftes af en egyptisk embedsmand.
Israels Kanal 2 TV rapporterer, at våbenhvileaftalen vil blive bekendtgjort i Kairo af USA's udenrigsminister, Hillary Clinton.
Ifølge egyptisk tv vil præsident Mohamed Mursi inden for kort tid holde et pressemøde.
Mursi og Hillary Clinton har holdt samtaler i løbet af tirsdagen om situationen i Gaza og Israel.
Dagen igennem har der været heftig gensidig beskydning mellem de to parter i konflikten, som nu har stået på i en uge.
Israel har onsdag gennemført over 120 luftangreb på mål i Gaza, mens palæstinensere har affyret over 80 raketter mod Israel, oplyser det israelske forsvarsministerium.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned