Hamas raser over EU-anke af terrordom
Den palæstinensiske organisation er rasende over, at EU anker dom, der ville fjerne Hamas fra terrorliste.
Det er umoralsk, at EU vil anke en dom fra EU-Domstolen for at bevare den palæstinensiske organisation Hamas på EU's terrorliste.
Sådan lyder reaktionen fra Gazastriben, efter at de 28 EU-lande i forbindelse med mandagens EU-udenrigsministermøde formelt har besluttet at anke sidste måneds afgørelse fra EU-Domstolen om, at Hamas skal fjernes fra terrorlisten.
- EU's insisteren på at fastholde Hamas på terrorlisten er et umoralsk skridt, der afspejler EU's partiskhed til fordel for Israel, siger talsmand Sami Abu Zuhi til nyhedsbureauet AFP.
- Det giver Israel et dække for forbrydelser mod det palæstinensiske folk, siger han.
Optagelse på EU's terrorliste betyder blandt andet, at gruppens eventuelle værdier på europæiske bankkonti er indefrosset. Selv om dommen kom i december, gælder indefrysningen stadig, fordi parterne har tre måneder til at anke.
EU's udenrigschef, Federica Mogherini, skriver i en udtalelse mandag, at den praktiske konsekvens af medlemslandenes anke vil være, at Hamas forbliver på terrorlisten, indtil EU-Domstolen er færdig med at behandle ankesagen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde