Hamas vil respektere afgørelse fra FN-domstol hvis Israel gør det
Dommerne ved Den Internationale Domstol i Haag kommer med en afgørelse fredag om Gaza, der er ventet med spænding. Foto: Thilo Schmuelgen/Reuters
Fredag vil FN's øverste domstol afgøre, om den skal kræve en våbenhvile eller andre initiativer i Gaza.
Hamas vil respektere afgørelsen, hvis Den Internationale Domstol fredag siger, at der skal være våbenhvile i Gaza, siger Osama Hamdan fra den palæstinensiske organisation.
Men det er på betingelse af, at Israel også gør det, siger han ifølge Reuters.
Forud for den med spænding ventede afgørelse fra FN's øverste domstol, så lover Hamas også at frigive alle gidsler, hvis Israel løslader alle palæstinensiske fanger.
Det siger Hamdan på et pressemøde i Libanons hovedstad, Beirut.
Det er Sydafrika, som står bag anklager mod Israel for at begå et folkemord i Gaza under den militæroffensiv, der har været i gang siden 7. oktober.
Offensiven var et svar på et Hamas-angreb på Israel, der kostede cirka 1200 livet, og hvor mere end 240 personer i Israel blev taget som gidsler og ført til Gaza.
Den Internationale Domstol har besluttet at tage sagen op og at splitte den op i to.
Fredag vil den afgøre, om der skal indføres en våbenhvile eller andre indgreb, der kan lette civilbefolkningens lidelser i Gaza.
Dernæst vil den tage stilling til beskyldningerne om et israelsk folkemord i Gaza. Her ventes første en afgørelse i de kommende år.
Domstolen kommer med sin afgørelse klokken 13.00 fredag.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde