Hamasleder rejser til Teheran for at mødes med Irans regering
Ismail Haniyeh, som styrer Hamas' politiske arm fra Qatar, rejser til Teheran for at mødes med Irans regering.
Den øverste politiske leder af den væbnede palæstinensiske gruppe Hamas, Ismail Haniyeh, rejser til Irans hovedstad, Iran, for at mødes med embedsmænd fra landets regering.
Det oplyser Hamas ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Præcis hvad møderne skal handle om, vides ikke. Hvornår rejsen sker, står umiddelbart heller ikke helt klart.
Men udmeldingen om rejsen kommer, dagen efter at FN's Sikkerhedsråd vedtog en resolution, der kræver våbenhvile i Gazastriben.
Iran har støttet op om Hamas i krigen mod Israel, som for alvor blussede op igen, efter at bevægelsen 7. oktober angreb Israel og dræbte omkring 1200 personer.
Modangrebene i Gazastriben har siden kostet flere end 32.000 personer livet, viser tal fra Gazastribens hamaskontrollerede myndigheder.
Ismail Haniyeh er chefen for Hamas' politbureau, som er bevægelsens primære beslutningsorgan.
Flere af politbureauets øverste ledere er bosat i ørkenstaten Qatar, som ligger godt 1700 kilometer sydøst for Gazastriben og grænser op til Saudi-Arabien.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet