Han er sigtet for at slå en mand ihjel: Nu har 1400 personer doneret penge til hans advokatregninger
Luigi Mangione blev anholdt natten til tirsdag dansk tid på en McDonalds-restaurant. (Arkivfoto). Foto: Matthew Hatcher/Reuters
Der er indsamlet mere end 320.000 kroner til en indsamling, der skal sikre Luigi Mangione juridisk hjælp.
Donationerne strømmer ind til en indsamling, der skal sikre et juridisk forsvar til den drabssigtede Luigi Mangione i USA.
En indsamling på hjemmesiden GiveSendGo har torsdag klokken 13.30 rundet 45.000 dollar svarende til 320.000 kroner.
Foreløbig har indsamlingen modtaget mere end 1400 donationer.
26-årige Mangione blev natten til tirsdag anholdt og sigtet for drabet på sundhedsforsikringschefen Brian Thompson i New York i sidste uge.
Luigi Mangione blev anholdt på en McDonald's-restaurant i delstaten Pennsylvania, hvor en ansat havde identificeret ham ud fra de billeder, som politiet har delt af ham.
Den dræbte Brian Thompson var direktør for sundhedsforsikringsselskabet UnitedHealthcare.
Flere donorer har også efterladt beskeder på hjemmesiden, når de bidrager med penge til indsamlingen.
Flere beskeder er kritiske over for sundhedsforsikringsindustrien, som beskyldes for at være styret af grådighed. I andre beskeder omtales Mangione som en patriot.
I gadebilledet i New York er der også støtte til den drabssigtede, skriver Reuters.
Der er blandt andet ophængt plakater, der viser ansigterne på flere direktører. Hen over plakaterne er der skrevet "Wanted" - eller på dansk "efterlyst".
Derudover sælges der ifølge Reuters Mangione-merchandise på internettet.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker