Hård kritik: EU har kollektiv skyld for de mange druknede
Tidligere udenrigsminister og leder for Læger uden Grænser vil have fælleseuropæisk redningsflåde.
Europa har kollektiv skyld for de hundredvis af druknede migranter i Middelhavet.
Det mener grundlæggeren af Læger uden Grænser og den tidligere franske udenrigsminister, Bernard Kouchner.
- I det anliggende er Europa skyldig i at undlade at hjælpe en person, der er i fare. Det er vores skam, siger han til avisen Le Parisien.
Kouchner bruger de samme ord som i den franske straffelov for at understrege sagens alvor.
- Inden vi gør alt muligt andet, så lad os kaste en livline til alle disse mennesker, som drukner, ved at skabe en europæisk redningsflåde for de 28 medlemmer i EU. En redningsbåd for hvert land, lyder hans anvisning.
Op mod 700 frygtes omkommet, efter at deres båd i weekenden kæntrede ud for Libyens kyst på en sejlads, der skulle have ført dem til Italien. Få dage forinden blev op mod 400 meldt druknet under lignende omstændigheder.
EU's justitsministre er mandag ekstraordinært kaldt til et udenrigsministermøde i Bruxelles for at finde en fælleseuropæisk reaktion på de tragiske drukneulykker og det pres, som migranterne udsætter Italien og de sydeuropæiske lande for.
EU kritiseres fra flere sider for at gøre for lidt for at redde de titusinder, der forsøger at krydse Middelhavet i håb om at finde mere sikkerhed og økonomisk tryghed i Europa.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde