Hård kulde koster 18 menneskeliv i Ukraine
Foto: Stringer /Scanpix
Stringer /Scanpix
Vintervejret har lagt sig over Ukraine, hvor kuldegrader ned til minus 15 har kostet 12 mennesker livet siden fredag, siger sundhedsministeriets pressetjeneste.
Flere af dem er fundet døde på gaderne, andre i deres kolde hjem.
Siden den 1. december er 18 mennesker bukket under i kulden, mens andre 133 er blevet indlagt på hospitaler med forskellige skader, herunder forfrysninger.
Trafikken i Ukraine er også hårdt ramt. Natten til lørdag sad biler fast i en kø på 18 kilometer på hovedvejen mellem hovedstaden Kijev og byen Lviv i det vestlige Ukraine.
Redningstjenesten siger, at den søndag gravede omkring 1800 biler fri i det vestlige Ukraine.
Flere end 18.000 mennesker var da involveret i arbejdet med at rydde sne.
Der er født tre børn i biler. Søndag fødte en kvinde i sin bil, der sad fast i sneen nær byen Kysorijsjij.
Mandag fødte en kvinde tvillinger nær Lviv i en ambulance, der ikke kunne komme frem på vejen.
Tidligere i år, i februar, var den også gal i Ukraine, der da blev ramt af en hård omgang vinter. 130 mennesker omkom.
Ukraine har omkring 45 millioner indbyggere.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde