Hårde kampe i Syriens bjerge: Mindst 30 dræbt
Mindst 30 blev dræbt i Jabal Akrad-bjergene, da Syriens oprørshær kæmpede mod tropper, der er loyale mod præsident Bashar al-Assad.
Ifølge den britisk-baserede overvågningsgruppe Syriens Observatorium for Menneskerettigheder mistede 12 oprørere og 19 soldater fra regimets hær livet under søndagens kampe i bjergene, der har udsigt over Middelhavet.
En kilde i regionen siger, at kampene opstod ved daggry, og at oprørere angreb 10 byer.
Sirener fra ambulancer blev afbrudt af lyden af bombardementer, og regimets luftangreb på byen Salma gav genlyd hele dagen, siger kilden.
Oprørene siger, at Assad har militær opbakning fra Iran og Hizbollah, og at der er brug for mere udenlandsk militærstøtte for at vende krigslykken.
Syriens statsmedier rapporterede søndag, at Irans nye præsident Hassan Rouhani har erklæret sin støtte til Assad, og at han har sagt, at båndet mellem de to vil forblive stærkt.
Rouhani "understregede Irans vilje til at styrke sine forbindelse med Syrien og stå sammen over for alle udfordringer", rapporterer landets nationale nyhedsbureau SANA.
Syriens præsident al-Assad har tidligere erklæret, at han "er sikker på sejr" efter flere større sejre over oprørsbevægelsen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned