Den palæstinensiske præsident, Mahmud Abbas, der leder den moderate palæstinensiske bevægelse Fatah, langer kraftigt ud efter Hamas og siger, at den islamistiske organisation har skylden for, at det ikke er lykkedes at få en palæstinensisk enhedsaftale på plads, som Egypten har foreslået.
Det hårde udfald kommer fra Abbas umiddelbart før, han skulle have nye forhandlinger om forsoningsprocessen med den egyptiske præsident, Hosni Mubarak, i Kairo.
- Hamas har et større lager af løgne end Netanyahu, siger Mohammed Dahlan fra Fatahs ledelse med henvisning til den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu.
- De har fået alt, hvad de bad om i det egyptiske dokument, og vi i Fatah ved, at vores holdning vil blive kritiseret af Fatahs egne sønner. Men på trods af det indgik vi aftalen.
- Men med Hamas har alle anstrengelser været forgæves. De har frustreret os og Egypten.
Fra egyptisk side er der blevet gjort forsøg på at mægle mellem de to store palæstinensiske grupper i mange måneder. I denne måned var det udsigt til en løsning, som ville have medført nye valg i juni. Fatah har underskrevet aftalen, mens Hamas gentagne gange har udskudt en officiel reaktion.
Dahlan insisterer på, at Fatah nu vil udskrive valg i januar i overensstemmelse med forfatningen.
Den forbitrede strid mellem Fatah og Hamas går tilbage til perioden med begrænset palæstinensisk selvstyre i begyndelsen af 1990'erne, hvor Fatah forsøgte at nedkæmpe Hamas. I juni 2007 kom det til blodige kampe, og Hamas vandt kontrol over Gaza.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker