I Polen har 18 mennesker mistet livet i løbet af et par dage på grund af hårdt vintervejr. Men også i Rumænien og Tyskland koster sne, is og kulde menneskeliv.
Torsdag døde endnu 10 personer i det østlige Polen på grund af vintervejret, hvor der de seneste nætter er målt helt ned til 26 minusgrader. Flere end 300.000 er uden strøm og varme i området, skriver det polske Nyhedsbureau PPA.
Det er især hjemløse, som er frosset ihjel. Polske myndigheder opfordrer alle, der ser hjemløse, til at kontakte sociale myndigheder, der vil give dem midlertidig husly.
I Rumænien omkom tre mennesker i trafikulykker tidlig torsdag, som skete på is- og sneglatte veje. Også i Tyskland er tre bilister omkommet efter glatføreulykker.
Vintervejret skaber store problemer for trafikken i hele det nordlige Europa. I Holland og Belgien er der flere hundrede kilometer lange køer på grund af ufremkommelige eller svært fremkommelige veje.
Både i Tyskland og Storbritannien er flere store lufthave enten lukkede eller ramt at store forsinkelser. Generelt er flytrafikken over det meste af Europa ramt af problemer på grund af sne og is.
Togtrafikken kører ligeledes med forsinkelser. I Frankrig er mange tog aflyst, og tog, der kører, er forsinkede. Det samme er tilfældet i Storbritannien, Sverige og Tyskland, hvor tusinder af passagerer er strandet på banegårde.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde