Harold Ramis, skuespiller i Ghostbusters, er død, 69 år
Den amerikanske filminstruktør og komedieskuespiller Harold Ramis, der er mest kendt for sin medvirken i film som "Ghostbusters," "Groundhog Day" og "Caddyshack," er død i sit hjem i Chicago, 69 år, oplyser hans agent mandag.
Ramis, der havde lidt af en sjælden kredsløbssygdom siden 2010, døde fredeligt mandag, da han var omgivet sine nærmeste, hedder det.
- Det er så trist, at dette er en sand nyhed, siger Chris Day, som er talsmand for The United Talent Agency in Los Angeles.
Ramis startede sin karriere i improvisationsgruppen The Second City i Chicago i 1969, hvor han arbejdede sammen med John Belushi, Gilda Radner, Bill Murray og Dan Aykroyd.
De to sidstnævnte spillede han senere sammen med i "Ghostbusters."
Instruktøren og skuespilleren Jon Favreau, som havde arbejdet sammen med Ramis, siger, at det er en skuespiller og en instruktør, som vil blive savnet.
- Nej, nej. Ikke Harold Ramis, skriver han på sin Twitterprofil og tilføjer, at han var stærkt præget af Ramis under sin opvækst.
Skuespilleren Billy Crystal, som spillede en hovedrolle i "Analyze This," der var instrueret af Ramis, skriver, at "en brilliant morsom skuespiller og instruktør er faldet væk."
Ramis voksede op i Chicago og færdiggjorde sin universitetsuddannelse på Washington University i St. Louis.
Han fik sit store gennembrud, da han var med til at skrive komediehittet "National Lampoon's Animal House," i 1978.
Han blev kendt for sin tørre humor og var med til at skrive adskillige film, inden han i 1980 fik sin debut som instruktør med "Caddyshack" og tre år senere instruerede han "National Lampoon's Vacation"
Han blev stjerne som Dr. Egon Spengler i Ivan Reitman's kultkomedie "Ghostbusters".
I 1993 var han med til at skrive og instruerede komedien "Groundhog Day" om en tv-vært, spillet af Bill Murray, der oplever, at han står op til nøjagtigt den samme dag igen og igen.
Ramis blev hædret med blandt andet The American Comedy Award og en BAFTA-pris for sine filmmanuskripter.
Han efterlader sig sin kone Erica Mann Ramis, to sønner og en datter samt to børnebørn.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned