Annonce
Udland

Harvey Weinstein er blevet indlagt på hospital

Harvey Weinstein blev idømt 23 års fængsel i 2020 og 16 års fængsel i 2022 i to forskellige sager om seksuelle overgreb. (Arkivfoto). Foto: Etienne Laurent/Ritzau Scanpix

Weinsten vendte tilbage til New York City, efter at en voldtægtsdom blev omstødt ved en appeldomstol.

Den tidligere filmproducent Harvey Weinstein er blevet indlagt på Bellevue-hospitalet på Manhattan i New York City. Det oplyser Weinsteins advokat, Arthur Aidala, ifølge nyhedsbureauet AP.

- Det lader til, at han har brug for ganske meget fysisk hjælp. Han har mange problemer. Der bliver taget alle mulige test. Hans helbredsmæssige tilstand er ganske dårlig, siger advokaten.

Det er uklart, hvad Harvey Weinstein fejler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

72-årige Weinstein blev undersøgt i forbindelse med, at han skulle overføres til et fængsel i New York City. Det skulle han, fordi en appeldomstol torsdag omstødte en dom fra 2020 på 23 års fængsel for voldtægt.

Weinstein har indtil nu afsonet i et fængsel længere nordpå i delstaten New York.

Årsagen til annulleringen af dommen er blandt andet, at der under retssagen mod Weinstein blev indkaldt vidner, som ifølge appeldomstolen ikke havde været udsat for det, som Weinstein var tiltalt for i sagen.

Vidnerne fortalte til gengæld om overgreb, som filmskaberen skulle have begået i andre sammenhænge. Der er tale om fire kvinder.

AP

Derfor - og på grund af andre fejl begået i sagen - fik Weinstein ikke en retfærdig rettergang, mener appeldomstolen.

En anden stor fejltagelse var, at dommeren i sagen gav tilladelse til, at sagens anklagere kunne udspørge Weinstein om beskyldninger, som der ikke var rejst tiltale for, og som dermed ikke indgik i sagen.

Weinstein har i tillæg en dom på 16 års fængsel i en anden voldtægtssag i Los Angeles fra 2022. Han bliver derfor ikke løsladt, på trods af omstødelsen af dommen.

Weinstein blev i 2017 indbegrebet af MeToo-opgøret, da en lang række kvinder i filmbranchen anklagede filmskaberen for overgreb.

Selv har Weinstein fastholdt, at han har haft samtykke til alle seksuelle forhold, som han har haft.

Med andre ord har han gennem både sagerne i New York og Los Angeles nægtet sig skyldig.

/ritzau/

  • FILES-US-JUSTICE-COURT-WEINSTEIN
    Harvey Weinstein blev idømt 23 års fængsel i 2020 og 16 års fængsel i 2022 i to forskellige sager om seksuelle overgreb. (Arkivfoto). Foto: Etienne Laurent/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Annonce
Annonce
112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Lolland

Nu er det afgjort: Knap 400 millioner kroner sendes til Lolland

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig