FN's Sikkerhedsråd mødes senere tirsdag for at hastebehandle Nordkoreas raketangreb mod en sydkoreansk ø.
- Et møde i Sikkerhedsrådet er organiseret. Frankrig er en enig i nødvendigheden af mødet, siger en fransk diplomatisk kilde.
Angrebet, der har kostet to sydkoreanske soldater livet, er blevet fordømt af alle stormagter inklusive USA, Kina, Japan og vesteuropæiske lande.
Desuden har flere toneangivende udenrigsministre i kraftige vendinger opfordret Nordkorea til at indstille provokationerne og gå til forhandlingsbordet.
- Nordkorea bør straks holde op med sine provokerende handlinger og afstå fra at gøre mere, som kan forværre situationen, siger Frankrigs udenrigsminister, Michelle Alliot-Marie.
To sydkoreanske marineinfanterister er blevet dræbt i forbindelse med Nordkoreas angreb på Yeonpyeong, der en sydkoreansk grænseø.
Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, ser en "kolossal fare" for en optrapning af kampene på Den Koreanske Halvø efter Nordkoreas angreb.
- Det er nødvendigt straks at indstille alle kamphandlinger. Der er en kolossal fare, der må og skal undgås. Spændingerne i regionen er stigende, siger Lavrov.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde