Hawaii er ved at udvikle sig til et hotspot for coronasmitte
12 dage i træk med trecifrede smittetal skaber bekymring på Hawaii. Vi er superspredere, siger borgmester.
Coronasmittede personer i den amerikanske delstat Hawaii overfører i snit virusset til 1,6 raske personer.
Det er ifølge forskere højere end noget andet sted i USA.
- Vi er superspredere, siger læge Scott Miscovich, der står bag en række teststeder for covid-19 på øgruppen.
- Nationale statistikker viser, at for hver person, som bliver testet positiv for coronavirus på Hawaii, er antallet af personer, som de spreder virusset til, det højeste i landet.
Hvis det såkaldte kontakttal er højere end 1,0 betyder det, at sygdommen sandsynligvis spreder sig. Er tallet lavere end 1,0, er sygdommen på tilbagetog.
- Det er meget, meget højt, siger borgmesteren i Honolulu, Kirk Caldwell, om Hawaiis tal på 1,6.
Texas, der er hårdt ramt af udbruddet, har for eksempel et kontakttal på 1,16.
Mandag registrerede Hawaii for 12. i træk et trecifret antal nye smittetilfælde. Under hele pandemien er næsten 3700 personer blevet testet positive i delstaten. Heraf 140 mandag. 34 patienter er døde.
Mens tallene er forholdsvis lave sammenlignet med andre delstater, så er sundhedsmyndighederne bekymrede over den hastige stigning af nye tilfælde.
- Det er bare et iøjnefaldende eksempel på, at vi er nødt til at tage det her alvorligt, siger Scott Miscovich.
- Vi skal bære ansigtsmasker, vi skal holde afstand.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub