Hawking advarer om Trumps klimadom: 250 grader og svovlregn
- Vi er tæt på vendepunktet, hvor den globale opvarmning bliver irreversibel. Trumps beslutninger kan skubbe Jorden ud over kanten, så den bliver som Venus med en temperatur på 250 grader og regn af svovlsyre, siger Stephen Hawking i interview med BBC. Foto: /ritzau/AP/Matt Dunham/arkiv
/ritzau/AP/Matt Dunham/arkiv
Klimaet på Jorden risikerer at tippe til uoprettelig, mener Stephen Hawking, og så kan det ende som på Venus.
Donald Trumps klimapolitik kan få afgørende betydning for klodens klima, mener Stephen Hawking.
Det siger den britiske videnskabsmand, som blev verdensberømt på sine opdagelser om universets sorte huller, i et interview med BBC.
- Vi er tæt på vendepunktet, hvor den globale opvarmning bliver irreversibel. Trumps valg kan skubbe Jorden ud over kanten, så den bliver som Venus med en temperatur på 250 grader og regn af svovlsyre, siger han.
Trump besluttede for en måned siden, at USA ikke længere skal være med i den historiske klimaaftale, der blev indgået på et FN-møde i Paris i 2015.
Aftalen var historisk, da verdens lande for første gang blev enige om, at klimaet skal reddes ved at begrænse udledningen af drivhusgasser.
Hawking tilhører den fløj, der mener, at klodens befolkning fortsat kan gøre noget for at bremse udviklingen.
- Klimaforandringen er en af de største farer, vi står over for. Vi kan afværge den, hvis vi handler nu, siger Hawking.
I interviewet, der er optaget i forbindelse med forskerens 75 års fødselsdag, giver han dog også udtryk for, at det bedste håb er overlevelse på andre planeter.
Universets mystiske sorte huller har i mange år været Hawkings kernekompetence.
I sit seneste projekt har han sat sig for at udforske liv i rummet. Det er et projekt, som blandt andet bliver støttet af Facebook-skaberen Mark Zuckerberg.
Hawking lider af sygdommen ALS og sidder i kørestol. Han har ikke talt med sin naturlige stemme i årtier.
En maskine koblet til forskerens ansigt kan registrere bevægelser i hans kindmuskler og omsætte dem til ord via en robotstemme.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned