Askeskyen fra Island lukker natten til mandag klokken 02.00 dansk tid for flyvning fra Europas travleste lufthavn, Heathrow uden for London.
Det oplyser de britiske luftfartsmyndigheder, Nats.
Flyveforbuddet, der også rammer Londons anden lufthavn Gatwick, er dermed udvidet fra at omfatte en række andre lufthavne i Storbritannien og Irland.
Det britiske flyforbud gælder foreløbig seks timer til klokken 08.00.
Ifølge de irske luftfartsmyndigheder i IAA vil Dublins lufthavn være lukket fra klokken 20 søndag (dansk tid) og frem til mandag klokken 10.
Den britiske regering har advaret om, at dele af det britiske luftrum kan være lukket frem til tirsdag.
Der er indtil videre ikke indført flyverestriktioner andre steder på grund af den islandske vulkan.
Store dele af det europæiske luftrum var lukket i seks dage i midten af april på grund af en askesky, og omkring 100.000 flyvninger blev aflyst, og millioner af passagerer strandede.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde