Hedebølge lukker Akropolis
Er man i Athen, skal man også besøge Akropolis. Men i øjeblikket er der så varmt, at myndighederne har lukket adgangen til stedet. Billedet er fra en noget køligere septemberdag for år tilbage. Foto: Aris Messinis/Ritzau Scanpix
Aris Messinis/Ritzau Scanpix
En af verdens populæreste turistdestinationer lukkede torsdag i nogle timer på grund af gloende hede i Athen.
Myndighederne i Grækenlands hovedstad, Athen, lukkede torsdag Akropolis på grund af varme.
Mellem klokken 12 og klokken 16 var det ikke muligt at besøge det 150 meter høje højdedrag, hvor Akropolis med de gamle græske templer ligger.
Lukningen skete for at beskytte turisterne mod en hedebølge, der har lagt sig over Athen.
Meteorologerne sagde, at temperaturen torsdag eftermiddag kunne komme op på 38 graders varme.
Der er sten, og der er bakket terræn på Akropolis. Så selv på en dag med normale temperaturer kan man godt få sved på panden ved et besøg på det berømte sted, der blandt andet er kendetegnet ved Parthenon-templet.
Akropolis er blandt verdens mest populære turistdestinationer.
Millioner af turister kommer forbi her hvert år, og Akropolis er på Unescos liste over verdens naturarv.
I 2018 havde Grækenland 33 millioner turister. Der ventes et tilsvarende antal i år.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker