Fem kvinder i en landsby i det østlige Indien blev søndag hevet ud af deres hytter af en menneskemængde, som derefter mishandlede dem på en legeplads for øjnene af hundredevis af tilskuere. Kvinderne, som alle var muslimer og enker, var blevet udråbt som hekse, og de blev både klædt af til skindet, tævet og tvunget til at spise afføring, beretter tv-stationen BBC.
Mishandling af kvinder, som mistænkes for at være hekse og tiltrække ulykke, er ikke usædvanligt i Indien. Men det seneste tilfælde blev optaget på video, og billederne har vakt harme på tværs af det store land.
Hundredvis af kvinder - og især enker - er blevet dræbt i Indien, fordi de var mistænkt for heksekunst. Ifølge flere eksperter er stærk overtro årsagen til mange af drabene, men i visse tilfælde er det virkelige motiv et ønske om at tilrane sig kvindernes land og ejendele.
Efter søndagens optøjer i landsbyen Pattharghatia har politiet rejst sigtelse mod 11 af de involverede i mishandlingen, fortæller BBC.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned