Helbredet holder forfatter fra Nobelpris-ceremoni
Canadieren Alice Munro blev i sidste uge hædret med Nobelprisen i litteratur, men rent formelt skulle hun først modtage prisen ved en ceremoni i Stockholm i december.
Det kommer den 82-årige forfatter imidlertid ikke til, skriver det svenske akademis faste sekretær, Peter Englund, på sin blog.
- Hendes helbred er simpelthen ikke godt nok. Alle involverede, inklusiv fru Munro selv, ærgrer sig over dette, men der er ingen vej udenom, skriver Peter Englund.
I 2009 løftede Alice Munro sløret for, at hun havde fået en bypass-operation og havde været under behandling for kræft.
Da akademiet prøvede at få fat på Munro for at fortælle hende, at hun var blevet tildelt prisen, gik der flere timer, før Peter Englund fik kontakt med hende på telefonen.
Allerede da indikerede Munro, at hun formentlig ikke ville være i stand til at tage af sted.
- Jeg er en gammel dame, og mit helbred er skrøbeligt, sagde hun til Peter Englund.
Hun blev tildelt Nobelprisen i litteratur for "at mestre den moderne novelle".
To andre kvindelige modtagere af prisen, Doris Lessing, Storbritannien (2007), og Elfriede Jelinek, Østrig (2004), fik begge overrakt prisen på den svenske ambassade i deres respektive hjemlande.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker