Pave Benedikt XVI kanoniserede søndag Australiens første helgen, Mary MacKillop, ved en gudstjeneste på Peterspladsen i Rom med titusindevis af deltagere, deriblandt den australske udenrigsminister, Kevin Rudd.
Den unge Mary MacKillop helligede sig de fattige i Australiens tilbagestående områder og hjalp dem med at uddanne sig.
- I mange år har utallige unge over hele Australien været velsignet med lærere, som var inspireret af det mod og den helgenagtige opofrelse, som de havde set hos Moder Mary MacKillop, sagde paven ved ceremonien.
I Mary Mackillops fødeby, Melbourne, var titusinder af mennesker samlet for at følge kanoniseringen, og i Sydney var over 15.000 forbi hendes gravsted.
Desuden var over 8000 australiere rejst til Rom for at være til stede ved søndagens gudstjeneste.
Australien har omkring fem millioner katolikker. Men kanoniseringen af Mary MacKillop (1842-1909) har betydning ud over kirken, da hendes historie er knyttet til Australiens opbygning og tidlige udvikling som nation.
Mary MacKillop, der var datter af irske indvandrere indstiftede en nonneorden, som skulle hjælpe fattige og sikre børn skoleuddannelser. Nonneordenen er i dag til stede i lande som Östtimor, Irland, Brasilien og Peru.
MacKillop var kontroversiel inden for den katolske kirke og blev bandlyst i 1871, da hun var 29 år. Bandlysningen var efter alt at dømme baseret på, at MacKillop slog alarm, da en irsk præst forgreb sig seksuelt på en dreng.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker