Det svenske politi har fundet den hvide helikopter fra storrøveriet i Stockholm ved et skovområde ved Täby nord for den svenske hovedstad, skriver det svenske nyhedsbureau TT.
Civile politifolk og med hunde afsøger området, som er afspærret.
Helikopteren blev eftersøgt tre forskellige steder i den svenske hovedstad.
- Vi havde oplysninger om, at helikopteren er blevet set ved Aspen syd for Stockholm samt i Sollentuna og Täby, der ligger nord for storbyen, siger Towe Hägg fra Stockholms politi.
De svenske myndigheder oplyser samtidig, at politiets helikoptere på Myttinge ikke var blevet fysisk beskadiget forud for røveriet.
- De stod i nat i en hangar, og en formodet sprængladning blev placeret af nogen ved hangarens dør. På grund af sabotagen kunne helikopterne ikke tages ud af hangaren. Men vi kan anvende dem senere, siger Göran Ramström, der er chef for politiets helikopterbase på Värmdö.
Andre af politiets talsmand betegner sabotagen som en "afledningsmanøvre".
Helikopteren, som blev anvendt ved røveriet, var af typen Bell 206 Jet Ranger, og den blev stjålet i nat fra et lille selskab, Roslagens Helikopterflyvning.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde