Fire japanske militærhelikoptere blev torsdag klokken 9:00 lokal tid sendt i luften og ind over det ødelagte atomkraftværk Fukushima med hver syv tons vand om bord.
Det oplyser nyhedsbureauet Reuters.
Formålet er at forsøge at nedkøle reaktor tre og fire, samt at slukke værkets brændselsstave, som har været kraftigt beskadiget, siden jordskælvet og tsunamien ramte landet med voldsom kraft i fredags.
Det er anden gang, at den japanske regering forsøger sig med at hælde vand på værket fra oven. Onsdag var en helikopter med vand ligeledes i luften, men den måtte efter kort tid vende om på grund af kraftig radioaktiv stråling.
Men torsdag mente den japanske regering altså, at det var forsvarligt nok at sende militærhelikopterne på vingerne igen.
De kan dog - netop på grund af den radioaktive stråling - kun være i luften i 40 minutter ad gangen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie