Helikopterstyrt i England: Fire personer er døde
Fire personer er omkommet i et helikopterstyrt i det østlige England torsdag aften.
Klokken 19.30 lokal tid ankom politiet til ulykkesstedet nær Beccles i Norfolk, efter at vidner meldte om et brag i området. En politihelikopter fandt vraget og de omkomne.
- Ulykkesstedet er på en mark, der har et skovbevokset område, og alle fire om bord på helikopteren blev erklæret døde på stedet, skriver politiet i en meddelelse.
Tre ambulancer og to læger var blandt andet på stedet, der er blevet afspærret, mens efterforskere er gået i gang med de indledende undersøgelser.
Politiet har bekræftet, at der er tale om et civilt luftfartøj, og der er rapporter om, at helikopteren var på vej mod Nordirland.
- Vores tanker er med familie og pårørende til dem, der beklageligvis har mistet livet i aften, siger vicepolitikommissær Louis Provart.
Passagerernes identiteter bliver offentliggjort, efter at de pårørende er blevet underrettet.
En af de lokale beboere, Roland Bronk, siger, at det var "meget tåget" i området, hvilket en meteorolog fra det britiske Met Office også har bekræftet:
- Der har bestemt været noget tåge omkring det sydlige Norfolk, lyder det.
Ulykken skete 72 kilometer fra det sted, hvor en amerikansk militærhelikopter styrtede under en træningsøvelse i januar. Her blev fire personer dræbt.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned