Helikopterstyrt koster soldater livet i boligområde i Istanbul
En helikopter er mandag aften styrtet ned i et område med lejligheder i Istanbul. Fire soldater er dræbt.
Fire soldater har mandag aften mistet livet i et helikopterstyrt i Istanbul. Det skete, da en militærhelikopter styrtede ned i et boligområde i forstaden Cekmekoy, der ligger i den asiatiske del af den tyrkiske storby.
Det oplyser guvernør i Istanbul Ali Yerlikaya på et tv-transmitteret pressemøde.
- Desværre blev fire af vores soldater martyrer, siger guvernøren til journalister.
Helikopteren styrtede ned i et område bestående af bygninger med lejligheder. Tv-billeder derfra viser tyk, sort røg stige op fra området og adskillige ambulancer på stedet.
Ifølge guvernøren er ingen andre militærpersoner eller civile kommet til skade i ulykken, der fandt sted omkring klokken 18.15 lokal tid.
Ali Yerlikaya fortæller yderligere, at den offentlige anklager i Istanbul har indledt en efterforskning af årsagen til ulykken.
I november sidste år blev fire andre tyrkiske soldater dræbt i et styrt med en militærhelikopter - ligeledes i et beboelsesområde i Istanbul. Den gang styrtede helikopteren ned i en fire etager høj bygning.
Otte måneder forinden styrtede en helikopter ned, da den fløj ind i et tv-tårn uden for Istanbul.
Der var syv passagerer om bord, tre tyrkere og fire russere. De fire russere samt en tyrker døde, mens de resterende to tyrkere blev hårdt kvæstet.
Helikopteren lettede fra Istanbuls Atatürk-lufthavn og var på vej mod et andet området af byen, da den ramte tårnet. Der havde i dagene op til styrtet være tæt tåge i Istanbul.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde