Et stykke jord i den indiske by Ayodhya, som er hellig for både hinduer og muslimer, skal deles mellem de to religiøse grupper. Det har en indisk landsret i byen Lucknow i delstaten Uttar Pradesh besluttet ifølge indiske medier.
Det religiøse område i Ayodhya har været et stridspunkt for ortodokse muslimer og hinduer i århundrede. Men konflikten spidsede til i 1992, hvor militante hinduer rev en muslimsk moské fra 1600-tallet ned. Moskéen stod på et sted, hvor en af hinduernes guder, Rama, siges at være født.
Nedrivningen førte til de værste sammenstød i Indien mellem hinduer og muslimer, siden landet blev selvstændig i 1947. Flere end 2000 mennesker omkom i dagene efter nedrivningen.
Samtidig førte konflikten også til politisk uro over hele landet med politiske skænderier mellem rabiate og moderate hinduer.
Forud for dommen torsdag var 200.000 politibetjente og sikkerhedssoldater udkommanderet for at forhindre ny vold mellem de to religiøse grupper. Desuden blokerede myndighederne al kommunikation via mobiltelefon og e-mail for at hindre grupper i at organisere sig efter dommen.
Hinduer ønsker at bygge et tempel på det sted, hvor den nedrevne moské stod, mens muslimer ønsker at genopbygge moskéen.
To af de tre dommere, som afgjorde striden, er hinduer, mens den tredje er muslim. Før kendelsen blev afsagt sagde repræsentanter for begge grupper, at dommen med sikkerhed bliver appelleret.
Politiske iagttagere siger, at kendelsen kan få afgørende indflydelse på, om Indien kan opretholde sin sekulære identitet. Indien huser verdens største muslimske befolkning og verdens største hindu befolkning.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker