Den verdensberømte svenske krimiforfatter Henning Mankell er uskadt efter det israelske angreb på en nødhjælpskonvoj, oplyser det svenske udenrigsministerium over for avisen Dagens Nyheter.
Men sammen med tre andre svenskere er han fængslet i Israel og stillet over for et ultimatum: Enten at skrive under på papirer og blive udvist af landet, eller at blive stillet for en domstol i Israel.
- Vi kan først tidligst i morgen mødes med de fængslede svenskere, siger en talsmand for det svenske udenrigsministerium til avisen.
Kort forinden havde en norsk venstrefløjspolitiker, Erling Folkvord, hævdet, at Mankell skulle være såret.
Al telefonisk kontakt med de flere hundrede personer, der var med på de seks skibe i nødhjælpskonvojen til Gaza, har været afbrudt hele dagen. Foreløbig meldes mindst 10 dræbt.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde