Anders Behring Breivik er sigtet efter en terrorparagraf i den norske straffelov, der kan give op til 21 års fængsel.
* Det drejer sig om paragraf 147a, straffelovens 13. kapitel om Forbrydelser mod den almindelige Orden og Fred.
* Ifølge paragraffen anses en strafbar handling "som en terrorhandling og straffes med fængsel op til 21 år, når handlingen er begået med det forsæt:
a) alvorligt at forstyrre en funktion af grundlæggende betydning i samfundet, som for eksempel lovgivende, udøvende eller dømmende myndighed, energiforsyning, sikker forsyning af mad og vand, bank- og pengevæsen eller sundhedsberedskab og smittteberedskab,
b) at skabe alvorlig frygt i befolkningen, eller
c) uretmæssigt at tvinge offentlige myndigheder eller en mellemstatslig organisation til at gøre, tåle eller undlade noget af væsentlig betydning for landet eller organisationen, eller for et andet land eller en anden mellemstatslig organisation."
* I paragraffen fastslås det desuden, at "den, som planlægger eller forbereder en terrorhandling som nævnt i første del ved at indgå forbund med nogen om at begå sådan en handling", også straffes med fængsel op til 21 år.
(Kilde: Norges almindelige Borgerlige Straffelov af 1902, tilføjet 28. juni 2003, ændret 20. juni 2003)
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde