Her er Elie Nahas
* Libaneseren Elie Nahas er 48 år.
* Han befinder sig i Libanon, som han ikke tør forlade af frygt for at blive anholdt.
* I 2007 sprængte fransk politi en ring af luksusprostituerede ved filmfestivalen i Cannes. Nahas beskyldes for at være bagmanden.
* Nu har han et modelbureau i Beirut. Han var tidligere en nær medarbejder for Moatessem Gaddafi, der var søn af Libyens nu dræbte leder, Moamer Gaddafi.
* I 2007 blev han beskyldt for at drive en prostitutionsring på flere end 50 kvinder af forskellig nationalitet. Gaddafi-sønnen og andre rige arabere benyttede kvinderne under filmfestivalen og betalte dem store summer.
* Efter at politiet slog til i 2007, sad Nahas i fransk fængsel i 11 måneder, men blev løsladt, da politiet ikke havde tilstrækkeligt med beviser.
* Politiet havde beslaglagt en adressebog, hvor Nahas havde adresser og kontaktinformationer på nogle af de rigeste prinser og andre i den arabiske verden. Nahas sagde, at han kendte dem alle, men benægtede, at han leverede prostituerede til dem.
* Nahas forlod Frankrig, men hans omdømme var ødelagt, og han havde svært ved at arbejde i Libanon. Moatessem Gaddafi sendte ham hver måned 25.000 dollar at leve for - godt 140.000 kroner - men de månedlige indbetalinger standsede brat i 2011, da oprøret væltede Gaddafi-styret. Som sin far blev også Moatessem dræbt i 2011.
Kilde: Hollywood Reporter
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned