Her ligger slagsmålene i EU's nye banktilsyn

De 17 eurolande bliver automatisk en del af tilsynet, som skal godkendes af samtlige 27.

Af de øvrige 10 EU-lande har Storbritannien meldt ud, at de ikke vil deltage - men at de samtidig heller ikke vil blokere for en beslutning. Sverige vil ikke være med til den aftale, der tegner sig nu. Danmark og resten kan vente med at beslutte sig.

De største stridigheder er:

* Omfang: Tyskland stejler over, at banktilsynet ifølge forslaget skal gælde for alle eurozonens omkring 6000 banker. Tyskerne synes, at tilsynet kun skal omfatte de største og grænseoverskridende banker.

* Grænsen: Spørgsmålet er, hvor grænsen skal trækkes. Ifølge udkastet skal banker med aktiver for over 30 milliarder euro høre direkte under det nye tilsyn. Mens resten stadig er de nationale tilsyns ansvar - dog stadig med mulighed for, at EU-tilsynet kan gribe ind.

Tyskland vil have en højere grænse, Frankrig lavere.

* Udelandene og tilsynet: Der skal sikres balance mellem rettigheder og pligter i tilsynet, der rent juridisk bliver underlagt Den Europæiske Centralbank (ECB), hvor kun de 17 eurolande er med.

Blandt andre Danmark frygter, at ECB's styrelsesråd kan overtrumfe beslutninger truffet i det nye tilsynsråd.

En løsning kan være, at ECB lover ikke at omgøre det nye tilsynsråds beslutninger. Og hvis ECB alligevel gør det, skal ikke-eurolande kunne sige, at de ikke vil være omfattet af beslutningen. Med fare for, at de så bliver smidt helt ud af banktilsynet.

* Udelandene og EBA: Hvad vil det nye tilsyn betyde for Den Europæiske Bankmyndighed (EBA), der ligger i London?

EBA laver de bankregler, som det nye tilsyn skal håndhæve. Især briterne og svenskerne frygter, at lande, der både står uden for euroen og tilsynet, kan blive tromlet.

* Tidsplanen: Der er uenighed om, hvor hurtigt banktilsynet skal indfases. Det er planen, at tilsynet skal rulles ud i løbet af næste år, men især Tyskland, Holland, Finland og Luxembourg argumenterer for, at der ikke er grund til hastværk.

/ritzau/