Den republikanske præsidentkandidat Herman Cain har i øjeblikket travlt med at rydde op efter en række skandaler. I flere uger har han kæmpet mod beskyldninger om seksuel chikane mod tidligere ansatte.
Mandag var det dog en Libyen-bommert, som fik Cain på alles læber.
I en fem minutter lang video optaget af Milwaukee Journal Sentinel skøjter Cain rundt, da han bliver spurgt om sin holdning til præsident Obamas håndtering af opstanden i Libyen.
- Ok, Libyen, siger Cain, inden han tager en længere pause.
- Præsident Obama støttede opstanden, korrekt? Præsident Obama ville fjerne Kaddafi? Jeg vil bare være sikker på, at vi taler om det samme, før jeg siger: 'ja, jeg var enig' eller 'nej, jeg var uenig', siger han.
- Jeg var uenig i hans håndtering af de følgende grunde - nej, det er noget andet, siger Cain i interviewet og tilføjer: "Alle de her ting farer rundt inde i mit hoved."
Republikanerens vakkelvorne svar fik hurtigt eksperter til at debattere, om Cains skovtur var værre end partifællen og præsidentkandidaten Rick Perrys i sidste uge.
Michelle Malkin, der arbejder for den højreorienterede tv-kanal Fox News og skriver en konservativ blog, var hurtigt til at kaste dom over begge kandidater.
- Forsøgte at lade tvivlen komme ham til gode. Men lige som Rick Perry er Herman Cain bare ikke klar til bedste sendetid, skriver Malkin.
Perry gik helt kold under en tv-debat, hvor han skulle nævne hvilke tre regeringsagenturer, som han vil fjerne, hvis han bliver præsident. Trods mange forsøg lykkedes det ikke Perry at forklare sin pointe.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde